Igen er det jul som på arilds tid

Stud.theol. Isak Krab Koed har skrevet denne rimede kirkebøn til juleaftensdag. Redaktionen ønsker alle en glædelig jul!

Igen er det jul som på arilds tid,
skønt året var barsk, og kun stjernen er hvid.
Nu salmerne klinger fra sidste år –
i takt med den puls, også hjerterne slår.

Vor Gud, giv os dette: at høre de Ord
som er sagt af din Søn, der kom til vor Jord
og led med din stjerne vor tak og vor sang
til englenes have, du åbned’ engang.

Igen er det jul som på gården i kvæld
vi kender den godt fra vor slægt og os selv.
Når marken er gold, vi trænger til sul,
og stjernen står klart, går det ind under jul.

Vor Gud, når vi samles fra nær og fra fjern
da skænk os din fred bag dit underværks værn.
Sluk sorgen for den, der har tåre på kind
og giv ham dit mod og din ro i sit sind.

Igen er det jul uden våben og kamp
omkring os i luften blir livsånde damp,
men fjernere hist går ildsjæle bort
og natten foruden guirlander er sort.

Gud, und også disse, som bravt holder stand
velsignelsens bud til lands og på vand.
Lad børnenes glæde om træ og om bord
rask føres med englenes vinger om Jord.

Igen er det jul, og en frelser blir født
men verden er verden, og dén har vi mødt.
Selv stuer af gran, kanel og konfekt
kan ikke ret borge vor menneskeslægt.

Vor Gud, må du åbne hvert stivfrossent sind
og lade dit lys strømme mildelig ind
så snemanden lutres og tør i sin dragt
og bliver til fals for Gudsordets pragt.

Igen er det jul, og vort håb må stå
til krybben i stalden bag æslerne grå:
at nådigt af granernes glitrende lys
må fosse den Ånd, hvorved vi fornys.

Død kan han ikke være

Særnr., 65. årgangI anledning af påsken er Studenterkredsens redaktion i  et vældigt opstandelseshopla. Derfor udgiver vi et særnummer af tidsskriftet med bidrag af ph.d.-studerende Johan Christian Nord samt sognepræsterne Jakob Sandal og Iben Vinther Nordestgaard.

Det udsendes i disse dage til alle abonnenter. Bliv abonnent for 2015 for blot 100 kr. eller køb enkeltnumre for 35 kr. ved henvendelse til studenterkredsen@gmail.com.

I den søde ventetid trakterer vi med dette opstandelsesdigt af stud.theol. Isak Krab Koed. Glædelig påske!

Fra kors langfredag lød et råb
da Guds søn opgav Ånden.
Mon hjalp end ikke Døbers dåb
og hvor var Frelser-hånden?

Hjem fór de folk, som fulgte ham
gramme i hu og mutte.
For vist, det var en vældig skam
at alting måtte slutte.

Og dage gik, men tidens hjul
blev bare ved at dreje.
To kvinder kom fra sørgeskjul
ad såre dystre veje.

Men hvad! Da de til graven kom
med salver tidlig morgen
en engel slog straks stenen om
med lynild svandt nu sorgen:

Thi hist på gravens hårde briks
hvor Kristus skulle ligge
så kold, så klam og livløst striks
tro kun: der lå han ikke.

Opstanden er nu Herren, for
død kan han ikke være.
Husk lynildsenglen sagde så:
”Fortæl det. Gør ham ære!”