Foredrag i Aarhuskredsen efterår 2018

Det er os en fornøjelse at præsentere efterårets foredragsrække i Studenterkredsen i Aarhus.

  1. september: Om totalitarisme i Sovjetunionen. Er Putins Rusland totalitært?
    Mette Skak, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet
    Mødelokale 1, Studenterhus Aarhus
  1. september: Afdialektiseringen/københavnifiseringen af det danske sprogsamfund
    Tore Kristiansen, professor i lingvistik ved Københavns Universitet
    Preben Hornungstuen, Studenterhus Aarhus
  1. oktober: Tradition og fornyelse. Frihed og autorisation. Hvem bestemmer? Overvejelser om forholdet mellem autorisation og frihed i folkekirkens liturgi med udgangspunkt i den rapport, som er udkommet i 2018.
    Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift
    Mødelokale 1, Studenterhus Aarhus
  1. oktober: Moderne kirkebyggeri? Hvad kan arkitektur og indretning sige om kirken og tiden?
    Benny Grey Schuster, lektor ved Folkekirkens Uddannelse- og videnscenter
    Bygning 1453-116, Nobelparken
  1. november: Midt i en multi-identitetstid – om at være kristen bestemt hos Søren Kierkegaard
    Anne Louise Nielsen, Ph.d. i teologi og sognepræst
    Mogens Zielerstuen, Studenterhus Aarhus
  1. november: Mordet i Thylejren. Den danske fællessangs død og genopstandelse. OBS: kl. 20.00
    Mads Bille, dirigent for Herning Kirkes drengekor
    Mogens Zielerstuen, Studenterhus Aarhus

Et semestermedlemskab af Kredsen koster 50 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Foredragene begynder kl. 19.30. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!

Foredrag i Aarhuskredsen i foråret 2018

Det er os en fornøjelse på vegne af bestyrelsen for Studenterkredsen i Aarhus hermed at kunne præsentere forårssemestrets foredragsrække:

22. februar: Karl Marx som konservatismens forudsætning – et foredrag om Adorno og kritisk teori
v. Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

Kritisk teori er en reception, som baserer sig på en særlig måde at læse Karl Marx på. Den er på samme tid jødisk, marxistisk og præget af tysk idealisme i sit udtryk. Man kan læse kritisk teori ud fra både et konservativt og et socialistisk udgangspunkt. Abonnerer man derimod på en liberal samfundstænkning, vil kritisk teori nok byde én imod.

Marx’ vareækvivalensbegreb danner forudsætningen for civilisationskritikken i kritisk teori. Centralt i denne kritik er postulatet om, at det almene udraderer det særegne, hvilket muliggør dæmonien, antisemitismen og dannelsestabet.

Foredraget vil tage sit udgangspunkt i Adornos hovedværker ‘Dialektik der Aufklärung’, ‘Minima Moralia’ og grundlagstænkningen hos Marx.

8. marts: Før syndfloden – sidste tider og den kristne modernisme hos Bob Dylan
v. Anders Thyrring Andersen, mag.art. i litteraturhistorie og sognepræst ved Vor Frue Kirke i Aarhus
Mogens Zieler-Stuen, Studenterhus Aarhus

Dylan modtog i 2016 Nobelprisen i litteratur. I Danmark er det stadig meget almindeligt at betegne Dylan som en venstreorienteret protestsanger. Det er der ikke belæg for. Derimod står kristendommen helt centralt i hans sangskrivning.

Kristendom kommer på mangfoldige måder til udtryk i Bob Dylans univers – vel at mærke ikke kun i den periode omkring 1980, hvor han trådte frem som erklæret kristen. Det religiøse danner ikke bare grundlag for Dylans produktion lige fra debuten i 1962 til i dag, men udgør kernen i mange af hans sange. Igennem et meget stort antal citater fra og henvisninger til Bibelen går som en af de røde tråde i Dylans sange temaet syndflod og dommedag – hvilket anvendes til en kritik af den sekulære modernitet. Men denne kritik formuleres i et modernistisk billedsprog, således at man kan betegne Dylan som en kristen modernist. I løbet af foredraget vil nogle af Bob Dylans sange blive spillet

22. marts: Islam og fortolkning i en samtidig kontekst
v. Jørgen Bæk Simonsen, dr.phil., lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
Mogens Zieler-Stuen, Studenterhus Aarhus

I foredraget bliver der givet eksempler på, hvorledes muslimske lærde i det 21. årh. inddrager nye metoder til studiet af Koranen og på den måde bidrager til nye fortolkninger af åbenbaringen

5. april: Relativitetsteori og jordkloden
v. Ulrik Ingerslev Uggerhøj, professor ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Mogens Zieler-Stuen, Studenterhus Aarhus

Einsteins relativitetsteori har ry for at være utilgængelig, men faktisk kan man indse mange af dens konsekvenser gennem forholdsvist simple betragtninger baseret på, at lysets hastighed er konstant, dvs. uafhængig af kilden og modtagerens indbyrdes bevægelse. Jeg fortæller om nogle af de relevante konsekvenser med vægt på fænomener, der har noget med jordkloden og tidens gang at gøre. F.eks. ser vi på tyngdens påvirkning af tidens gang, der indvirker på bl.a. GPS-systemet og det pudsige faktum, at Jordklodens centrum er et par år yngre end overfladen

26. april: Bogtrykkerkunstens betydning for det danske sprog
v. Marita Akhøj Nielsen, dr.phil., ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab samt redaktør for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

Bogtrykkerkunsten gav mulighed for at fremstille mange helt ens eksemplarer af en tekst eller et billede på kort tid og til en billig pris. Den nye teknologi revolutionerede kommunikationen i det senmiddelalderlige Europa og satte afgørende præg på den sociale, økonomiske og kulturelle udvikling. For det danske sprogs historie blev især muligheden for standardisering vigtig. I senmiddelalderen var skriftsproget ligesom talesproget præget af meget stor variation, men i løbet af et par generationer blev der udformet en fælles skriftsprogsnorm, som kom til at præge dansk helt til i dag. Den vigtigste person i den proces var Christiern Pedersen. Han er den, der – lidt flot sagt – har betydet mest for det danske sprog

Om Kredsen
Et semestermedlemskab af Kredsen koster 50 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Foredragene begynder kl. 19.30. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!

Foredrag i Københavnerkredsen efterår 2017

7. september: Bogreception og foredrag v/ cand.mag. i litteraturvidenskab, Rasmus Vangshardt (utraditionelt arrangement):

Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann.

21. september: Kulturjournalist ved Berlingske med speciale i klassisk musik, Søren Schauser:

Niels W. Gade og Carl Nielsen: ”Lille Nielsen! De roder for meget!”

5. oktober: Postdoc i kirkehistorie, Lars Cyril Nørgaard:

Miskendelser og historiografiske problemer:
Fortidens objekter mellem makro- og mikrohistorie.

2. november: Professor i kirkehistorie, Steffen Kjeldgaard-Pedersen:

Martin Luther og den uhåndgribelige kristne frihed.

  1. november: Lektor i russisk ved SDU, Erik Kulavig:

Oktoberrevolutionen.

  1. november: Lektor i filosofi ved CBS, Morten Sørensen Thaning:

Hvad er en sofist? Om Platons distinktion mellem sofister og filosoffer.

7. december: Leder for Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Jørn Boisen:

Camus – hinsides det absurde.

Tidspunkt: Torsdage kl. 20.00
Sted: Vartov, Farvergade 27
Pris: 25kr. pr. foredrag og 75 kr. for semestermedlemskab

Alle er velkomne!

Aarhuskredsens foredragsprogram efterår 2017

14. september: Fra nykritik til biografisk metode. Min tids litteraturteoretiske strømninger
v. Hans Hauge, lektor emeritus i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet
Mogens Zieler-stuen, Studenterhus Aarhus

12. oktober: Åndens apologi. Hegelianske variationer om fornuft og eksistens
v. Thomas Schwarz Wentzer, lektor i filosofi ved Aarhus Universitet
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

26. oktober kl. 20.00: Hannah Arendt – dømmekraftens tænker
v. Anne Marie Pahuus, ph.d. i filosofi og prodekan ved humanistisk fakultet, Aarhus Universitet
Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

9. november: Velfærdsstaten – og Luthers fundamentale dilemma
v. Jørn Henrik Petersen, professor ved Syddansk Universitet
Mødelokale 2.3, Studenterhus Aarhus

23. november: ‘Monster ingratitude!’ Frelserkvinder i litteraturhistorien fra Cordelia til Jakobe
v. Rasmus Vangshardt, litteraturkritiker og forfatter
Richard Mortensen-stuen, Studenterhus Aarhus
______________________________
Et semestermedlemskab af Kredsen koster 50 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Foredragene begynder kl. 19.30, når intet andet er angivet. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!

Aarhuskredsens foredrag i foråret 2017

Redaktionen har hermed fornøjelsen af at kunne præsentere semesterprogrammet for Studenterkredsen i Aarhus.

23. februar: Den kætterske universitetsteologi
Rene Falkenberg, lektor i Ny Testamente ved Aarhus Universitet

I universitetseksegesen er en uniform bibelsk teologi vanskelig at gribe. Ikke blot i forholdet mellem Gammel og Ny Testamente, men også de nytestamentlige tekster imellem. Foredraget vil tage sit udgangspunkt i Paulus og evangelierne med henblik på at redegøre for deres teologiske og nutidige relevans. Undervejs vil vi blandt andet komme ind på betydningen af gudbilledlighed, korsord og kødelig opstandelse.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

2. marts: Ud med sproget! Løgstrup, Heidegger og Hannah Arendt
Peter Aaboe Sørensen, undervisningsadjunkt i idéhistorie ved Aarhus Universitet

Mennesket taler, men når mennesket taler, er der samtidig noget, der taler i mennesket nemlig sproget selv. Hensigten er under inddragelse af Løgstrup, Heidegger og Hannah Arendt at indkredse den metafysiske betydning af det forhold, at vi som mennesker dybest set er bærer af et sprog, som vi i streng forstand ikke selv har skabt. Alle er velkommen til foredraget, og det finder sted i sproget!

Lokale 116, Bygning 1453

30. marts: “Sangen vil blusse i himmelske sale” – lydlevende salmer ikke mindst hos Simon Grotrian
Jakob Schweppenhäuser, musiker og postdoc i litteraturhistorie og nordisk ved Aarhus Universitet

“Og friest er dit Aande-Fang / når dybt du drager det i Sang”: i disse flittigt citerede Grundtvig-vers knyttes åndedrættet og sangen sammen – og åndedrættet er forbundet med (Hellig-)ånden, med det ånde-lige. Versene kan også forstås som en opfordring: syng! Salmesangen er af afgørende betydning: ét er at læse en salmetekst, noget andet at lade dens ord løbe gennem kroppen og ud af munden, båret på åndedrættets vinger – på denne måde inderliggøres ordene i bogstaveligste forstand. Simon Grotrian er længe blevet opfattet som en kristen digter, men da han for godt ti år siden udgav sin første salmesamling, var det alligevel et omslag, der fandt sted: Teksterne var nu gennemgående strofiske, rimede og præget af gentagelser på flere niveauer – kort sagt: de var blevet sangbare. Talrige salmesamlinger er siden fulgt efter, og et væld af komponister har kastet sig over Grotrian-salmerne med forskellige bud på, hvordan de kan lyde. Som bekendt indtager lyset en yderst prominent rolle i kristendommen. Denne aften skal det i stedet handle om lyden – især den af Simon Grotrians salmer.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

6. april: Musikcensur i en digital musikkultur
Steen Kaargaard, lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet

Ordet ‘musikcensur’ er måske først og fremmest noget, vi forbinder med politiske og religiøse diktaturstater langt borte eller noget, vi tænker hører fortiden til. Men faktisk lever musikcensur i dag i bedste velgående i vesten, og vi bliver alle ramt af den.

Det er netop de former for musikcensur tættest på os selv, som vi måske slet ikke tænker på som censur, jeg primært vil fokusere på, med særlig vægtning af den amerikanske pladeindustris selvcensur og dens grænseoverskridende konsekvenser i en digitaliseret musikkultur.

Kan denne form for musikcensur forsvares? Kan den til tider have sin berettigelse?

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

20. april: Baumans forståelse af den flydende modernitet – moralske, religiøse, sociale, politiske og eksistentielle konsekvenser
Ole Morsing, lektor i idéhistorie ved Aarhus Universitet

Det spørgsmål, Bauman forsøger at besvare i sit omfattende forfatterskab, lyder efter min mening: Hvad er menneskets status i en verden, hvor både samfund, politik og etik er under hastig forandring? Ikke mindst med en ny-vurdering af forholdet til Holocaust, udvikler han både kritiske og positive svar, som rækker ud i fremtiden. Ole Morsing vil med inddragelse af bl.a. Levinas, Hannah Arendt, Løgstrup og Kierkegaard give et indblik i Zygmunt Baumans forfatterskab.

Mødelokale 2, Studenterhus Aarhus

27. april: Mine børn har besejret mig! – Om jødisk teologi
Andreas Pilekjær, cand.theol. og højskolelærer ved Rønshoved Højskole

Den rabbinske jødedom er en søsterreligion til kristendommen. Alligevel er dens omdrejningspunkt – den jødiske mundtlige lov – ukendt for de fleste. Den rummer et væld af forunderlige fortællinger og vilde diskussioner, der ofte får den uindviede læser til at rive sig i håret og trække på smilebåndet i samme åndedrag. Men den giver også et vindue ind til den jødiske teologis hjerte og mekanik, som der hermed løftes en flig af sløret for.

Lokale 116, Bygning 1453

Et semestermedlemskab af Kredsen koster 50 kr. og giver adgang til alle semestrets foredrag. Uden medlemskab koster et foredrag 25 kr. Foredragene begynder kl. 19.30. En aften i Kredsen byder foruden selve foredraget altid på højskolesang, frisindet diskussion og kolde øl. Vel mødt!